Om ejendommen
Ejendommen kaldes også "Bolsjefabrikken". Navnet "Bolsjefabrikken" stammer fra en bolsjefabrik, "Nørregades Bolcher", som tidligere lå på grunden.
Ejendommen blev opført i 2014 og indeholder 67 ejerlejligheder i 5 etager, hvoraf 4 er handicapvenlige boliger. Der er gode adgangsforhold med elevator og centralt trappetårn til alle etager.
Ejendommen kan kun bebos af unge under uddannelse. Dette er både indskrevet i ejerforeningens vedtægter og tinglyst i en servitut fra Københavns kommune.
Lejlighederne er ejerlejligheder og man kan derfor ikke bo til leje, medmindre en ejer ønsker at udleje sin lejlighed. En stor del af lejlighederne er forældrekøb, men der er også en stor del som er købt af investorer med henblik på udlejning. Ejerforeningen administrerer ikke udlejning, og der er ikke nogen venteliste for lejere. Hvis du ønsker at bo i Bolsjefabrikken skal du enten købe en lejlighed eller kontakte de ejere der udlejer deres lejlighed(er). Du kan bl.a. søge efter lejligheder til salg på Glentevej 10 på boligsiden.dk eller boliga.dk.
Alle lejligheder har eget badeværelse og trinnette-køkken. De er skabt til unge mennesker i materialer af god kvalitet som er lette at vedligeholde, og effektivt indrettet, så kvadratmetrene udnyttes optimalt. Dermed kan prisen for disse attraktive boliger også holdes på et fornuftigt niveau, som er tilgængeligt og realistisk for studerende.
Fællesfaciliteterne omfatter et gårdmiljø, moderne vaskeri, og et stort fælleskøkken i åben forbindelse med et stort opholdsrum. Til hver lejlighed hører desuden et 2 m² depotrum i kælderen. I gården findes der cykelparkering og parkeringspladser til egen bil kan lejes. Alle lejligheder har dørtelefon, fibernet, gulvvarme, og individuel forbrugsmåler for vand, varme og el.
Vaskeri
I ejendommens kælder finder du det fælles vaskeri som indeholder to vaskemaskiner og to tørretumblere.
Vaskeriet må kun benyttes af ejendommens beboere.
Vaskeriet drives af firmaet Nortec. Reklamationer skal rettes til Nortec. Lokalet og maskinerne rengøres af viceværten.
Vaskeriet er pengeløst. For at benytte maskinerne skal du gå ind på www.e-vaskeri.dk og bestille en elektronisk betalingsbrik.
Sæbedoseringen foregår automatisk. Du må ikke selv tilsætte sæbe eller skyllemiddel.
Vicevært
Ejerforeningen benytter BRABO Ejendomsservice som vicevært og til at føre tilsyn med ejendommen mindst 3 gange om ugen, fordelt over ugens dage.
Kontaktoplysninger for viceværten:
Telefon 35 145 149 mandag til fredag kl. 9 – 11 og 12 – 14 (resten af tiden henviser telefonsvaren til vagtnummer).
Viceværtens opgaver er:
- at renholde trapper, svalegange, kælder og elevator.
- at foretage diverse småreparationer af fællesarealer og skifte pærer på udendørslamper og kælderbelysning.
- at feje fortov og gård samt sørge for snerydning og grusning og saltning.
- ugentlig rengøring af vaskeriet samt sørge for opfyldning af vaskemiddel og tømning af filtre.
- at føre tilsyn med vand- og varmecentral og tekniske installationer.
- slå græsset og fjerne ukrudt.
Viceværten er ikke ansat til at servicere skader m.v. der opstår i de individuelle lejligheder. Såfremt viceværten yder service til de enkelte beboere, skal betaling herfor ske ved direkte afregning mellem viceværten og den pågældende beboer. Viceværten er ikke forpligtet til at stå til rådighed for ejendommens beboere for private ydelser.
Parkering
I gården findes der 10 parkeringspladser som kan lejes. Ejendommens beboere har fortrinsret til parkingspladserne i gården.
P priserne er som følger:
- Kr. 350 pr. md. (kr. 3500 ved årsbetaling) for eksisterende P plads lejere.
- kr. 400 pr. md (kr. 4.000 ved årsbetaling) for nye P plads lejere bosiddende på Glentevej 10.
- kr. 500 pr. md (kr. 5.000 ved årsbetaling) for lejere der ikke er bosiddende på Glentevej 10.
Lejer modtager et parkeringsbevis som altid skal ligge synligt i bilens forrude. P licenser fornys hvert år.
Der er kun tilladt at parkere indenfor de afmærkede båse.
Bestyrelsen for ejerforeningen har indgået en aftale med APCOA Parkering Danmark (EuroPark) om at overvåge parkeringspladserne og opkræve parkeringsafgifter for biler der holder parkeret uden synligt P-bevis i forruden.
Udlejningen af P pladser varetages af vores administrationsselskab
Boligadministratorerne A/S
Nyropsgade 13, 1.
1602 København V.
www.boadm.dk
Ejerforening
Ejendommens ejerforening hedder Ejerforeningen Glentevej 10 (CVR-nr: 36091991).
Ejerforeningens formål er at administrere og vedligeholde ejendommen samt varetage fælles anliggender. Foreningen udgøres af samtlige lejlighedsejere i ejendommen, og medlemsskab er obligatorisk. Som ejer af en ejerlejlighed ejer du helt selv din egen lejlighed, mens de øvrige dele af ejendommen, f.eks. tag, ydermure, fundament m.m., og ejendommens grund ejes i sameje med de andre lejlighedsejere i ejerforeningen. Udgifterne til drift, vedligeholdelse og istandsættelse opkræves i form af et fællesbidrag til ejerforeningen efter fordelingstal.
Ejerforeningen afholder generalforsamling en gang om året inden udgangen af maj. Her bliver beslutninger vedrørende ejendommen og foreningens aktiviteter truffet. På generalforsamlingen vælges en bestyrelse. Bestyrelsen har ansvaret for at generalforsamlingens beslutninger føres ud i livet og står for den daglige ledelse. Bestyrelsen redegør hvert år i forbindelse med den ordinære generalforsamling for sit virke og sine dispositioner gennem aflæggelse af en beretning og fremlæggelse af årsregnskabet. Bestyrelsen søger desuden, ved at fremlægge et driftsbudget, som generalforsamlingen skal godkende, om generalforsamlingens tilladelse til at afholde en række nærmere specificerede omkostninger på foreningens vegne i tiden frem til næste ordinære generalforsamling.
Kun ejere kan sidde i bestyrelsen.